Så kom dagen hvor der blev lavet en inderform, samlet støbeform, blandet cement til blomsterkummen og ventet og ventet og ventet ….. på at kunne skille formen og se vidunderet i sin rette omgivelser med en køn blomst plantet deri.
Men men men, det gik ikke helt som jeg havde håbet, om det var min tålmodighed der ikke rakte længere eller om blandingen ikke var den rette ved jeg ikke, men efter en søgning på nettet er jeg kommet frem til at den massive blanding nok skulle have hærdet to tre døgn længere en det ene jeg gav den lov til.
Lad os gøre inderstøbeformen færdig
Yderformen var jo 40cm. bred i top og 30cm. bred i bund, så inderformen skal være godstykkelsen af plantekummen mindre.
Regnstykke….
Top = 40cm.
Plantekummens tykkelse = 2,5cm.
Støbepladens tykkelse = 1,2cm.
Så hvis vi ligger de 2,5cm. og 1,2cm. sammen får vi et mål der giver 3,7cm., det vil sige at alle inderformens sider skal være magen til dem du allerede har skåret til yderformen, blot 3,7cm. mindre i både højre og venstre side, eller bare 7,4cm. mindre i alt til en af siderne.
Siderne samler jeg med et stykke lægte, indvendig i formen, bunden skruer jeg op i de lægter jeg satte på før.
I laget mellem de to støbeforme har jeg sat 4 stykker rundstokke, fire stykker af 2,5cm. højde, dette er for at kunne dræne plantekummen for overskydende vand.
Før støbning smører du formene ind i en ordentlig gang madolie, så slipper plantekummen nemmere.
Når de to forme er samlet og klar til brug så blander jeg en blanding med 6 skovle grus og 2 skovle cement, vandet tilsætter jeg løbende og stopper først når jeg har opnået en konsistens af en god gang mudder, hvis blandingen bliver for tør, så er chancen større for at overfladen ikke bliver pæn, der kan komme en del lufthuller i overfladen. Ved en klæg konsistens, så er der bedre chance en superflot og glat overflade.
Lad støbningen begynde
Start med at klaske et lag cement i bunden af støbeformen, ca. 2,5cm. tykt, tryk nu inderformen ned på plads, juster inderformen så der kommer lige meget luft hele vejen rundt og begynd så påfyldningen af din blanding i støbeformen.
Da jeg var kommet halvvejs op i støbeformen med min cementblanding, så gav jeg den en rystetur med min hjemmelavede cementvibrator, en rystepudser påmonteret en lang tynd metalpind.
Har du ikke mulighed for at få lavet sådan en fætter, så kan det klares med at banke rundt omkring på formen med en hammer, herefter fyldes resten af formen op til du er i top.
Og banketuren gentages til der kommer vand op til overfladen igen.
Så er det tid til at rengøre værktøjet og pakke din plantekumme ind i plast, det gør du for at cementen ikke skal tøre for hurtigt.
Og lad nu være med at gøre som mig, lad den stå i fire dage og skil så formen ad og lirk plantekummen ud af formen.
Trædesten blev det til!
De sørgelige rester fra mit første forsøg af plantekummen røg direkte i traileren og skulle på lossepladsen snarest muligt så jeg ikke blev konfronteret unødvendigt meget med mit mislykkede forsøg.
Fru Hansen så dog muligheder i stumperne, de fire sider blev halet op af traileren, brækket til mindre stykker og brugt i haven som trædesten.
Den rest cement jeg fik i overskud fra støbningen smed jeg i runde bøtter, lod dem tørre og gav dem til Fru Hansen, så nu har hun navngivet to bede til det runde bed og det firkantede, navngivet efter mine stumper og rester 😉
Billeder af trædesten
Billeder fra fremstillingen af plantekummen
kører du med en godstykkelse pa kun 2.5cm?
og ingen armering?
hvor robust er den?
Hej Jesper, jeg fik lavet to blomsterkummer, den første endte sit liv som trædesten i Fru Hansens bed.
Den næste blev armeret med Sikacim Fibre, en lille pose med fibre koster ca. 70,- i et byggemarked, og der er til mange kummer.
Se mere her:
http://goerdetgodt.dk/haveprojekter/vaeltesikker-blomsterkumme-part-3