Fein MultiMaster FMM 250Q Top Plus

Fein MultiMaster FMM250Q - Multiværktøjet

Jeg startede på et tidspunkt med at ligge lidt info op om det værktøj jeg er den glade ejer af, og et værktøj jeg er mindst lige så glad for som min Festool Dyksav må være min Fein cutter, elektriske stemmejern, fugefræser osv…. Kært barn mange navne.

Da jeg i sin tid startede som tømrer blev jeg præsenteret for Feincutteren, et stykke multiværktøj af den fede slags, der er ikke grænser for hvad sådan en fætter kan bruges til.
Vi skulle på et tidspunkt ligge nogle energiglas i en gammel vinduesramme med gamle termoruder i, der var ikke nok plads i falsen som ruden lå i, og der skulle fjernes 6 mm. træ før den rude rude kunne komme i, det hjalp Feincutteren med.

Vi klistrede et par strimler 6mm krydsfiner på den udvendige side af ruden/glasset, og gjorde Feincutteren klar med en bred klinge, så var det bare at lade saven skære hele vejen rundt langs glasset, og efter 15 min. kunne vi sætte et nyt glas i rammen. Det lyder måske lidt mystisk, men det sparede os for at stå og indstille fræser osv., det virker bare.

I den viste sæt jeg er indehaver af for du den helt store pakke for pengene, 2100,- inkl. moms og en kasse fuld af dejligt værktøj. Eneste anke med sådan en slags værktøj er prisen på det skærende værktøj, en klinge koster ca. 150,- pr. stk.

Du vil på Youtube kunne se en masse måder at bruge en Feincutter på, og det er ikke småting den kan 🙂

Se youtube videoer med Feincutter her 

Total
0
Shares
1 comment
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Article
Hjemmelavede karameller med eller uden smag og farve

Hjemmelavede karameller - af den gode slags

Next Article
Hjemmelavede bløde salmiaklakrids karameller

Hjemmelavede salmiaklakrids karameller

Related Posts