– Jep, alle kummer, krybber, potter og fliser er kommet godt igennem den hårde vinter, selv de farvede papirbeton potter ser ligeså fine ud, som da de blev støbt og farvet.[/alert]
Som du måske så i et tidligere indlæg i min gøren og laden omkring støbning af første blomsterkumme – Part 2 af denne gør det selv artikel, så gik det jo ikke helt efter planen, min tålmodighed gav mig 1 døgn til at vente i og så skulle Plantekummen også også ud af formen og stå og hærde videre i det fri!Den gik ikke, det blev til en ommer!
Ikke nok med at den gik i fire stykker, så var min nysgerrighed også vakt til live via det nye Gør Det Selv blad der lige er kommet, her støber de en havebænk, forstærker den med nogle fibre, fiberbeton, det skulle da prøves før jeg satte endnu en støbning af Plantekummen igang.
Ned til det lokale byggemarked, købe en pose Sikacim Fibre, og sHå var jeg klar.
Så støber vi igen
Denne gang blander jeg igen 6 skovle grus, 2 skovle cement og en håndfuld Sikacim fibre. Før jeg kommer vand i spanden, så sørger jeg for at det hele er mikset godt sammen, så jeg blander det hele et par minutter med mit piskeris.
Så skal der vand i, og det er altså utroligt hvad en håndfuld Sikacim Fibre kan gøre, det giver en hel anden konsistens, lidt gummiagtig!
Den samme øvelse fra Part 2 gentages, fyld cement i bunden, samle formene, fylde halvt op og ryste det hele, fylde resten i og ryste noget mere- og så vente…..
Der er nu gået tre dage, det ser hårdt ud, men jeg tager lige en dag mere så den får fire dage i alt, klog af skade 😉
Så kom blomsterkrukken endelig ud af sin støbeform, flot ser den ud.
Men det var skisme ikke nemt at få den ud, jeg havde lavet nogle konstruktionsfejl som skal rettes før næste støbning skal laves.
Yderformen gik fint af, men inderformen ville ikke rigtig slippe, og bunden sidder stadigvæk i krukken, og der bliver den!
Inderformen skal kunne skilles ad i fire stykker ved at løsne et par skruer, ikke noget større indgreb, så det fikser jeg snarest, og så lige en ny bund, som sidder inden i inderformen, og ikke nedenunder som nu.
Jeg har heller ikke rigtigt fået luftet/rystet formen nok, der er en del huller på fladerne, det ser fint ud, men ikke det jeg havde tænkt mig. Den kan klares med en gang tynd cementpasta og en spartel.
Til slut skal den gnides ind i bivoks, så bliver den flot blank.
Billeder fra processen
Måske ikke en aktuel tråd, men forsøger alligevel et spørgsmål. I gamle dage dengang man brugte kalkmørtel, så anvendte man fæhår, opblødt og klippet i små stykker. Gad vide om det kan bruges i stedet for papir?
Hej Conny, jeg har også brugt fehår i nogle af mine støbte krukker, til at forstærke krukkerne.
Men at bruge fehår i stedet for papir ved jeg desværre ikke noget om 🙂
Med venlig hilsen
Lars
Husk nu når i støber krukker at dele de indvendige sider på midten, så er de nemme at vrikke ud af formen når de er klar.
En anden erfaring jeg har er altid at pille den indvendige form ud først. Så undgår man at krukken flækker når man hiver og maser, løfter m.m. for at få den ud.
pil allerede formene fra støbningen efter den har hærdet ca. 8 – 10 timer ved stuetemperatur, på den måde kommer formene nemt af, eller skal vi sige nemmere….
Giv den gas…..
Hej Lars
Det er rigtig flotte ting du har lavet.
Jeg går selv og rå hygger med at lave krukker og alt mulig andet, jeg har lige et spørgsmål, hvor kan man få det til at frost sikre krukkerne??
Mvh Kirsten
Hej Kirsten, tak for roserne
Jeg har blandet nogle små fibre i cementblandingen, og indtil videre holder det fint 🙂
Jeg har også prøvet at lave fiberbeton, hvor jeg river aviser op i strimler, lægger dem i vand natten over, og blander op med cement, til jeg syntes den har den rette konsisten -altså ingen grus/sands, og det har også holdt fint ude i haven, sommer og vinter.
Se dem her
Hilsen Lars
Har lagt lidt billeder på facebook gruppen – bedre sent end aldrig 🙂
Tak for billederne, det ser fint ud 🙂
Til dem der ikke har været på vores Facebookside, så er adressen denne :
En anden ting….. kunne du ikke vise et nærbillede af en lavet med papirbeton 🙂
Der er vist et nær foto af mit papir-beton projekt i selve artiklen nederst i galleriet, her ser jeg på siderne af blomsterkummen.
Det er det sidste billede på vægten, overfladen er meget finere end på de støbte ting i beton
Linket til den rette artikel er denne,
http://goerdetgodt.dk/haveprojekter/papirbeton
Hej Lars… Det ser Rigtig fint ud, dog syntes jeg der er en del luftbobler at se.. har du ikke “vibrereret ” det ?? mener at kunne huske du har lavet dig en rystepudser med en stang på, ikke ??? I den forbindelse kan jeg da lige gi et ” fif ” jeg har taget en lille ( o.25 hp ) 220 V elmotor, et stykke fladjern på 6 cm med et hul i den ene ende som er sat på akslen… Det er en perfekt vibrator.. spænd den under et bord – plade, og sæt dine støbninger der på , og du er fri for luftbobler 🙂
Du har et skarpt øje Lars 😉
Jeg var lidt dovent, og nøjedes med at banke på støbekassen, med en hammer, om der blev brugt rystepudseren også, kan jeg ikke huske, men det ser ikke sådan ud.
Jeg har set en vibrator engang, det var en motor der var sat under en plade, som var skruet på et bildæk, motoren lå så inde i dækkets hul, og vibrerede fint.
Motoren de havde brugt, var en motor der var beregnet til det, og den var dyr, så det blev ikke til noget.
Din model lyder interessant, kan du evt. tage lidt fotos af din konstruktion ?
Super arbejde – interesseret i at vide, om den har klaret vinterens frost, eller om du har taget den ind over vinteren? Overvejer at støbe selv, da vi har god erfaring med at støbe vindueskarme til alle vores badeværelser og kogeø, som er blevet super flotte. Så jeg har alle materialerne hjemme.
Hej, og tak for din tilbagemelding.
Alle vores hjemmegjorte beton krybber, kummer og fliser har klaret sig fint udendørs gennem den Bornholmske vinter, de kummer jeg har været mest spændt på, har været dem der er lavet halt af avispapir, papirbeton, de holder også fint.
Hvis du vil dele dine billeder med os andre, fra dine vinduesplader, så vil jeg og andre gerne se dem, enten ved at sende dem til mig på en mail, eller ved at ligge dem på vores Facebook side. Tak.
Hejsa fint arbejde.
Du kunne sætte det i produktion.
En gang færdige forme, samt en beskrivelse og jeg var køber.
Godt arbejde.
Hej John, tak for de fine ord.
Jeg skal overveje en mindre produktion, men først skal der lidt gæster til siden 😉