Uhm og endnu mere uhm, så tror jeg den er ved at være der, den rette grundopskrift er nu mikset sammen efter en masse søgninger på nettet.
Denne her giver nogle rigtig dejlige bløde karameller, og denne gang med salmiaklakrids smag.
Du skal bruge dette til lakridsproduktionen,
En tykbundet gryde, ca. 3 L.
En træ grydeske
Et dl. mål
Et sukker termometer
En bradepande på ca 18 * 23 cm
Bagepapir
Kniv og skærebræt
Og noget at pakke karamellerne ind i
Til grundopskriften skal du bruge disse ingredienser
2,5 dl. hvidt sukker
1 dl. Glukose eller druesukker
2,5 dl. piskefløde
30 gr. smør
2 spsk. lakridspulver
3 tsk. salmiakpulver
1 ml. Anisolie
Sort farve
Du kan købe dine ingredienser på nettet, se links til de tre steder jeg lige har fundet på min første artikel om hjemmelavede karameller.
Kom sukker og glukose i gryden og bland det med en træske (Plastikske kan smelte)
Kom fløden og smørret i og varm godt op under gryden
Når indholdet koger, bobler kraftigt omrøres der godt så indholdet ikke brænder på, skru ned til halvt blus så indholdet fortsætter med at koge med små bobler.
Lad nu indholdet stå og koge i ca 30. minutter, husk at røre rundt en gang imellem så indholdet ikke brænder på.
Mens det koger mikser du lakridspulveret og salmiakpulveret i en kop så det er klar til brug.
Find også en bradepande eller et fad frem med et mål på ca. 18 * 23 cm og læg bagepapir der er smurt med smør i.
– Det skal smøres med smør så papiret ikke hænger sammen med karamelmassen
Når din lakridsmasse er max. 125 grader varm tager du den af og blander lakridspulver og Anisolie i, det skal ske lidt hurtigt så lakridsmassen ikke bliver stiv.
Hæld så lakridsmassen i fadet, der er foret med bagepapiret, og stil det køligt i en 4 – 5 timer.
Det kan godt stå længere tid uden problemer.
Ønsker du hårdere karameller, så skal de koge videre til maks. 135 grader.
Jeg lod mine stå i 5 timer, og her var de helt klare til at blive skåret ud med en skarp kniv, i stykker på ca. 2 * 2 cm.
Jeg fik omkring 65 karameller som alle blev pænt pakket ind i det indkøbte karamelpapir.
Sjovt nok syntes jeg kun der var omkring 50 karameller kort tid efter de var pakket ind, hmmmm -mystisk.
Lige så mystisk som det, at min Kone Lone ikke kunne fløjte mere 😉
Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne opskrift, det bliver den jeg følger de næste gange 🙂
Skriv gerne en kommentar hvis du har forbedringer og andre smags-varianter du vil dele med os andre på siden.
Kan man undvære anisolien? Det eneste jeg kan få fat i er stjerneanisolie og det er jo en lidt anden smag.
Det vil jeg tro, anisolien er måske nok mest det der giver duften af lakrids, men jeg har ikke selv prøvet det 🙂
Med venlig hilsen
Lars