Hjemmelavet hylde a la gammeldags

Byg en gammeldags hylde til væggen

Når man som os bor i et gammelt svensk træhus, så havde det været rart man havde råd til at køre stilen igennem med hvide gamle møbler, men sådan er det nu ikke, så jeg må igang med sav og maling en gang imellem.

De fleste af vores vægge er udstyret med en eller anden form for hylde, men de fleste af dem er lavet så de ligner en gammel hylde fra et eller andet svensk landhus. Det bedste ved hylderne er, at de er meget nemme at lave.

Lidt MDF, maling og et par skruer
Alle hylderne er stort set udført i MDF, ikke fordi det på nogen måde er det pæneste, men kun fordi prisen er en fjerdedel af almindelig fyrretræ.

Hylden vi bygger i dag er en meter lang, men det behøver ikke være den længde du har brug for, så alle mål er kun vejledende i arbejdstegningen.
hent arbejdstegning til den gammeldags hylde her

Alt du skal bruge til hylden udover træ, er en skruemaskine, en stiksav/dekupørsav, en overfræser og en pladesav/rundsav.

Skær pladen op så du har følgende stumper,

  • 1 stk. hylde på 20 x 100 cm.
  • 1 stk. bagstykke 6 x 86 cm.
  • 2 stykker plade til hyldeknægte, lav evt. en ekstra så du altid kan gemme den som en skabelon – 18 x 20 cm.

Hvis du har en overfræser, så kan du fræse en fin profil i hyldekanten, hyldeknægten og evt. i bagstykket.

Hylden
Profilen i hylden kan enten fræses på den øverste del, eller på undersiden af hylden, det er en smagssag, vores hylder er ikke ens -nogle har profilen på oversiden og andre på undersiden.

Hyldeknægtene
Når du skal lave dine hyldeknægte, så kig på arbejdstegningen og lad dig inspirere.

Jeg har tegnet tre cirkler på pladestykket, lavet to små hakker for at bryde alt det runde, og til sidst skåret dem ud med min stiksav.
Hyldeknægtene kan også fræses med en fin lille profil på forkanterne, men så skal du ikke lave hak i den som dem der er på arbejdstegningen, man kan ikke få fræsejernet til at komme helt ind i hjørnerne.

Bagstykket
Bagstykket er også udstyret med en lille profil på underkanten, vær dog opmærksom på at bagstykket skal passe ind i hyldeknægtene og her er hullet firkantet.

Når alle stykker er skåret og fræset, så samler du det hele med skruer der er forboret til, alle kanter der går mod hinanden limes sammen.
Efter samling spartles og males hylden i den ønskede farve, vores blev hvide og finde.

 

God fornøjelse.

Billeder fra hele processen 

Total
5
Shares
7 comments
  1. Laver du evt på bestilling hvor er det flot.

    Jeg leder og leder efter bestemt hylde og dette kunne være et bud men orker ikke selv at lave det.

    1. Hej Susan, tak for ros’erne 🙂
      Jeg har desværre ikke mulighed for, at hjælpe dig med hylder til hjemmet.

      God jagt efter den rette hylde 😉

      Mvh Lars

  2. Hey Lars. Hvad gjorde du med mdf’en inden du malede? Har hørt at man skal spartle og grunde inden man maler for at lukke den. Mdf suger jo malingen i de skåret kanter

    1. Hej Stephan
      Giv det en gang mat vandbaseret lak.
      Ellers kan man slibe kanten glat med fint sandpapir, male det med maling, og glitte det med en finger.
      Så er kanten også fin til næste gang maling.

      Hilsen Lars

  3. Hej, sikkke nogle flotte hylder. Hvilke mål har de skruer som du skruer hylde og hyldeknægte sammen med?

    1. Hej Gitte, jeg vil tro, at det var skruer på omkring 3,5 x 40, eller 4 x 40
      Tynde skruer der ikke flækker MDF / Træet, og længde nok til at gå 2/3 dele af skruen ned i emnet.

      Hilsen Lars

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Article
Lav selv en chokoladeskål til isdesserten

lav dine egne chokoladeskåle til desserten

Next Article
DIY Vintage lamper, med indbygget hygge

DIY Lampe af dine syltetøjsglas

Related Posts