Selv i Middelalderen havde de brug for lidt lys
Fru Hansen og vores tøser drager tilbage til middelalderen, Bornholms Middelaldercenter har middelaldermarked med alt hvad læderremme og tøjler kan trække, eneste minus er dog når mørket lægger sig over Gøglerlejren – her er der mørkt, der findes ingen elektriske hjælpemidler -kun lys fra sterinlyset og gøglerungernes ildshow.
Fru Hansen havde set sig lun på en Middelalderlanterne, eneste minus var kun prisen på 450,-
Det må jeg da kunne lave til en billigere pris og så samtidig få en hyggelig dag ud af det, og som sagt så gjort – nu har hun tre af slagsen og der er gedeskind til 4 mere hvis det skulle være.
Det hele starter med Jeg skal have fundet den størrelse jeg kunne tænkte mig at lave lampen i, en søgning på nettet giav mig en idé om hvordan den skulle laves og en idé om prisen og størrelsen.
Størrelsen på de fundne lamper var dog ikke lige helt som jeg havde forestillet mig, nogle var for høje, andre for brede og nogle bare grimme.
Så skal der tegnes
Sketchup bliver startet op og bunden tegnes om og om igen til den er der, størrelsen bliver 16,50 cm i diameter og 1½ cm inde skal der placeres 6 rundstokke til at holde gedeskindet på rette sted.
Bornholmsk Douglas og et stykke ged!
Lampen er fremstillet af to stykker douglas gran, 7 stk. rundstøkke Ø10 og et stykke gedeskinds pergament.
Top og bund skæres først
Jeg starter med at udskrive min SketchUp tegning, så finder jeg min passer frem og indstiller den så den kan lave en cirkel som på arbejdstegningen.
Top og bund skæres i to omgange, jeg har prøvet at sætte dem sammen så de kunne skæres samtidigt, men det var ikke så nemt så jeg skærer dem altså en ad gangen.
Når begge rundeller er skåret, så sætter jeg dem sammen med en skrue i center.
Nu ligger jeg tegningen henover rundellerne og tager en skrue for at prikke et mærke i center af alle rundstok mærkerne, så har vi noget at bore efter om lidt.
Alle mine rundstokke er 10mm i diameter så jeg finder et 10mm bor og spænder det i søjleboremaskinen -jeg forsøgte mig med at bore hullerne i fri hånd uden brug af søjleboremaskinen og vil gerne røbe at det er min frihånd ikke god nok til 😉
Efter at have boret første hul, så sætter jeg lige en stump rundstok i for at fiksere stumperne, det minimerer risikoen for at forskubbe hullerne under boreriet.
– Alle seks huller bores nu helt igennem rundellerne.
Billederserie til ovenstående process
no images were found
Hul til lyset
De to rundeller er nu boret færdig i siderne og for at sikre os at vi får placeret top og bund præcis samme sted igen som de sad ved boringen sætter vi nogle mærke henover de to rundeller, lav en trekant, her kan stregerne kun vende den rigtige vej når rundellerne ligger oven på hinanden igen.
Vores fyrfadslys skal skal kunne komme op og ned i middelalderlanterne uden at lyset drypper sterin, og til den opgave laver vi en sterinlyslift!
Sterinlysliften skal have et hul i topstykket på 10mm, bor nu det og spring hastigt videre til næste step
I topstykket boret vi i center et hul på 68mm., det passer til de store fyrfadslys, det bores også fra en søjleboremaskinen.
Vi har nu toppen og bunden klar til brug.
7 Halvlange pinde og en lift
Du skal nu lave 7 stykker rundstok a 20 cm., de 6 af dem er til holde top og bunds afstand, og den syvende er til sterinslys liften.
Liften der holder lyset og giver muligheden for at hæve lyset op og ned i lanternen laver vi af et stykke afskæring, arbejdstegningen viser dig hvor stor den er.
Jeg starter med at bore hulboret på de 68mm. ca. 5mm. ned i træet, herefter tager jeg min overfræser med et notfræsejern i og fræser alt træ indenfor hulborets cirkel væk, det gør jeg i fri hånd. Skulle jeg lave mange af slagsen, så havde jeg nok lavet en skabelon at fræse efter 😉
Bor også hulet på de 10mm. i liften, her skal vores syvende rundstok sidde i.
Du skulle nu have sådan en fætter lift klar som på billederne herunder
no images were found
Så er vi klar til at samle
Nu er bunden, toppen, de 7 rundstokke og sterinlyssliften klar og vi skal samle stumperne til vores lampe.
Jeg har valgt at rundstokkene skal gå en lille cm. gennem toppen og bunden, det virker lidt mere rustikt syntes jeg 😉
Under bunden placerer jeg en stump krydsfinerplade i 12 mm., så kan jeg stille bunden derpå og presse rundstokke gennem til de rammer bordet, så er de alle pænt ens. “Før jeg pressede rundstokkene gennem bunden
hældte jeg lidt lim i hullerne først”
Når bund og rundstokke er samlet, så skal vi have sterinlys liften ind i lampen, og så skal toppen på, husk at lægge lidt lim i de 6 huller i yderkanten -ikke i hullet til liften!
Vent med at sætte toppen på til skindet er syet.
Rustik udførsel
Fru Hansen skulle jo have den med op på Bornholms Middelaldercenter og her går det ikke at tingene ser nye ud, så der måtte arbejdes lidt med patineringen af lampen, bundselsbrænderen blev gjort klar og tændt op. lad flammerne glide forsigtigt over alt træ til hele lampen ser lidt slidt og brændt ud. Træet skal kun lige smage på flammen så træet bliver lidt mørkebrunt / sort.
Se billeder fra processen med patineringen
no images were found
En flået ged!
Når nu hele lampen er samlet og gjort lidt gammel med ildens hjælp, så er det på tide der kommer en lampeskærm rundt om så lyset ikke går ud.
Her har en venlig ged stillet sit skind til rådighed for mig, skindhuset.dk har et produkt de kalder Gede Pergament til 350,-, det er perfekt til formålet.
Lampen skal bruge et stykke på skind på 15 x 46 cm (højde * længde).
længden / omkredsen finder vi ved at sige 2 * π * radius.
Regnestykket på vores lampe ser sådan her ud,
2 * π * 7 = 44 cm. + 2 cm til overlapning ved sammensyningen.
Når stykket er skåret ligger jeg det i en spand vand i en halv times tid, herefter er det blødt som vaskeskind.
Jeg mærker op til korssting på den lette måde, en tommelstoks bredde mellem stingene, både i højden og bredden. Til snor bruger jeg en kunstsene tråd også fra Skindhuset.
Skærmen er syet sammen så den er en smule for lille, men da den er blød er det ikke noget problem at få den ned over rundstokkene.
Nu skal vi have sat toppen på, forsigtigt.
Smør lidt lim i hullerne, tryk toppen ned over de seks yderste rundstokke, og få liften op i det rette hul -uden lim!
Nu skal lampen stillet et tørt og varmt sted, her står den til skindet er tørret ind og er fint stramt igen.
Så er der kun tilbage at placere et sterinlys af de store af slagsen i lanternen og nyde dit arbejde når mørket sænker sig over dit Snedkerbo 😉
God arbejdslyst.
Billeder fra hele procesen
Sværhedsgrad: 3
Materialepris: 150,- pr. lampe
Tidsforbrug: 2 timer, jeg tegnede den først og lavede så tre lamper på fire timer, de næste vil gå væsentlig hurtigere
Værktøj:
Overfræser
Søjleboremaskine
68 mm hulbor
10 mm træbor
Skruetvinger
Stanleykniv
Materialer:
To stykker træ a 17,5 * 17,5 cm
7 stk rundstok i 10 mm
1 stykke træ på 10 * 10 cm til lift
Gedeskind
Kunstsene tråd
lim
Gasbrænder
1 comment