Hjemmelavede fodpaneler

Hjemmelavede fodpaneler

Så kom der gang i min lille overfræser igen, den synger godt nok på sidste vers, men den nåede da lige at få lavet omkring 22 meter halv-høje fodpaneler af den gammeldags af slagsen.

De 22 meter fodpaneler har samtidig sparet mig for over 600,-, hvis man skulle have lavet fodpanelerne i rent fyrtræ til 45,- meteren.

MDF skåret til fodpaneler giver en ca. pris på 17,- meteren 🙂

Arbejdet med MDF vs. Fyrretræ er det samme, man sparer dog at høvle MDF pladen, tiden der er sparet på dette, er dog brugt på mellemslibningerne i fræseprofilen / almueprofilen.

Lad os komme igang med at spare nogle penge
Find et passende fræsejern frem, indstil din overfræser, håndholdt eller bordudgave, så du får den ønskede profil.

Skær din MDF plade op i ønsket højde, mine blev 12 cm. høje, det giver 9 længder MDF plade, ca. 22 meter.

Den indkøbte MDF plade er på 19 mm., den kunne godt have været 16 mm., men så skulle jeg finde et andet fræsejern frem 🙂

Plads til kabel ?
Mine paneler skal samtidig have plads til nye kabler mellem mine kommende panelunderlag, så jeg fræser en ekstra gang med et notfræsejern, 12 x 12 mm.
Har du paneler der bliver synlige i den ene ende, så skal du ikke fræse helt ud til enden med notfræsejernet!

Og så til det kedelige…
Jeg bliver aldrig helt glad for malearbejde, men det meste jeg laver, skal males.

Jeg maler først to gange med den billigste vandbasererede vægmaling, sliber mellem hvert lag maling, specielt der hvor jeg har fræset, der rejser MDF pladen sig hver gang.

Til slut maler jeg med en blank panelmaling, to gange, og så er den ved at være der. Sidste gang vil den få når jeg har sat panelerne op, og spartlet hullerne efter skruerne.

Mine skruer valgte jeg dog at dække med plastdutter, med klister på siden.

Se flere billeder fra processen, samt et lille tricks til samlingerne! 

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Article
Vi stryger en flot kant på de nye tilskårne hyldeplader

Stryg en kant på hylden

Next Article
Lav en skål i HAMA perler

Lav en flot skål

Related Posts