Det er snart ved at være ved den tid at vi skal til at tænke på de små fuglegæster vi har i haven, dem der skal have lidt ekstra mad hvis det nu går hen og bliver en hård vinter igen i år !
Fru Hansen gør sit til at vores fugle i haven ikke dør af sult lige med det samme, hvad være er at vores skøre hund, en Engelsk Springer Spaniel, også godt kan lide fuglekuglerne…
Jeg havde bestemt mig for at få ryddet op i flisegangen ind til vores hus i dag, få skåret alle de rester træ op der var blevet placeret i tørvejr langs huset, og lagt det hen i optændingsbrændebunken.
I bunden af alt restetræet lå der de dejligste stykker Douglasbrædder, dem nænnede jeg altså ikke at skære op, de måtte kunne bruges til noget.
Og som fortalt tidligere, så har vores skøre hund et godt øje til fuglekuglerne der lander på jorden, så de måtte op at hænge i en god krog.
Jeg havde jo saven fremme så der blev skåret tre stykker træ, to til taget og en til selve kroppen. Målene på stumperne er ikke så vigtige, bare brug hvad du har liggende derhjemme.
6 – 7 snit på saven, et hul i midten på det store stykke træ -til fuglekuglen og og lidt søm til at stifte det hele sammen samt et stykke kraftigt ståltråd til fuglekuglen / krogen og så var det hele færdigt, tog vel omkring 15 minutter at lave, og de efterfølgende omkring 10 minutter 🙂
Jeg har lavet en arbejdstegning til download, hæng dig ikke specielt meget i målene, men se om ikke du har noget der kan bruges i bunken af træ.
Materialer
25 cm. træ
Kraftig ståltråd
Søm eller tynde skruer
Fuglefoderkugle
Billeder fra byggeriet