Category Posts Navigation

Lav din egen ildstav – og start til gøgl

Posted by Lars S. Hansen

Lav din egen ildstav – og start til gøgl

Når børnegøglerne i Trup Ting Tang en gang om året skal have nyt ildgrej, så samles vi alle på Bornholms Middelaldercenter, og ‘bygger’ nyt grej.

Noget af det grej de bruger, er en ildstav, men det varierer lidt, hvilket udstyr der er mest populært fra sæson til sæson, og i år var det så ildstave, og mussetrapper der blev bygget i stor stil.

Ved samme lejlighed tænkte jeg, at det måske var på tide at lave lidt dokumentation for, hvordan de selv, i fremtiden, kan bygge deres eget grej, og ildstaven er så den første guide her ud i 🙂

Ildstave, eller andet ildgrej er ikke legetøj, man skal træne en del uden ild først, undervises i ildslukning, brandsår osv., samt have voksne til stede, og allermest vigtigt, have tøj på der ikke er ‘brandbart’, såsom nylon eller andet kunststof.

Alt det er børnegøglerne i Trup Ting Tang allerede undervist i, så her kan vi sætte et hak √

 

Lad ildfesten begynde…

Til en ildstav skal du bruge følgende:

  • En rundstok, et kosteskaft er billigere end en rundstok fra det lokale byggemarked
  • Ildvæger, Kevlarvæger i 65 mm. bredde
  • 4 skruer + skiver i 45 mm. x 3.5 mm. / skiver på Ø 5mm
  • Trælim
  • Stof til staven, så man får et bedre greb om den
  • Foliebakke, som dem til grillen
  • Hæfteklammer + maskine
  • Skruetrækker og sav
  • Adgang til vand

Til at starte med, skal staven skæres af i længde der passer til din højde, staven skal gå til armhulen, eller max skulderhøjde

Hjemmelavet ildstav - højden afmåles

Hjemmelavet ildstav – højden afmåles

Så skal der stof på staven, jeg havde lidt hør liggende, det skal klistres på staven.

Staven jeg bruger i denne guide, er et kosteskaft med en diamter på 2,48 cm., så stoffet skal gerne kunne nå hele vejen rundt, samt have et overlæg på et par centimeter.
Formlen på omkredsen af en cirkel, er π x diameter + 2 cm. = π x 3,48 + 2 = 9,8 cm skal stoffet være, plus længden.

Klistret består af ganske almindelig trælim.
Opblød stoffet i vand, og masér masser af lim ind i stoffet, hellere for meget, end for lidt lim.

Hjemmelavet ildstav - stoffet til staven klippes

Hjemmelavet ildstav – stoffet til staven klippes

Masér vand og lim ind i stoffet, og lim stoffet på staven

Hjemmelavet ildstav - der limes til den store guldmedalje

Hjemmelavet ildstav – der limes til den store guldmedalje

Så skal der klippes i lidt foliebakker til enderne af staven, køb en pakke i den lokale købmand, bunden af foliebakkerne skal være omkring 20 x 30 cm.
Halvér bunden i to lige store stykker, foliebakken skal sørge for, at staven ikke brænder i enderne.
Lad 1,5 cm. rage ud over enderne, de foldes til sidst ned om enden, så den også er beskyttet.

Hjemmelavet ildstav - Foliebakkerne skæres til

Hjemmelavet ildstav – Foliebakkerne skæres til

Klips foliebakken på staven, ellers kommer folien ikke til at sidde ordentlig fast

Hjemmelavet ildstav - Foliebakkerne klipses fast

Hjemmelavet ildstav – Foliebakkerne klipses fast

Når folien er klipset fast, rulles den stramt om staven, og klipses igen, og enderne foldes og bankes ned om enden

Hjemmelavet ildstav - Foliebakkerne foldes om enden på staven

Hjemmelavet ildstav – Foliebakkerne foldes om enden på staven

Så skal der klippes væger til staven, vi bruger den holdbare væge der er lavet af Kevlar, den koster lidt mere end almindelig væge, men holder et helt år ved normalt brug 🙂

De mindre gøglerbørn starter med en vægerulle i begge ender af staven, de største gøglerbørn har to ruller i hver ende af ildstaven, det giver en meget fin lyd når der svinges med ild, men den bliver en del tungere.

Vægerne kan købes i England, bla. her : http://www.firetoys.co.uk/firetoys-65mm-fire-wick.html

Til vores ildstave, bruger vi 80 cm. pr. rulle, så jeg klipper 160 cm. og deler det i to stykker.

Enderne smøres med trælim, så trævler det ikke op, lad det tørre før der rulles på staven

Hjemmelavet ildstav - kevlarvæge klippes til i længde, og limes i enderne

Hjemmelavet ildstav – kevlarvæge klippes til i længde, og limes i enderne

Så er det tid til at finde skruer og skiver frem, og en skruemaskine, for nu skal vægerne skrue på stangen.

Hjemmelavet ildstav - Kevlarvægerne skrues fast i stavens ender

Hjemmelavet ildstav – Kevlarvægerne skrues fast i stavens ender

Til slut limer jeg et stykke lærred i konstrastfarve fast til midten af staven, så ved man hvor center, og vægten er ligeligt fordelt.
så er staven klar til brug – men igen, pas på, det er ikke legetøj, og kan gå grueligt galt hvis man ikke ved hvad man har med at gøre….

Har du, eller dine børn lyst til at blive børengøgler, og nyde legen og friheden til at være sammen med andre gøglerbørn på diverse markeder, så er det en rigtig hyggelig famlieaktivitet, for alle aldre, dog skal man nok være en smule ældre end 8 år 😉

På Bornholm kan vi altid bruge nye gøglere, besøg børnene på www.truptingtang.dk – i skal være velkomne til at hygge med os andre – året rundt.

Ildstaven kan ses i funktion sidst i denne video

 

Processen med at lave en ildstang, kan ses i denne billedeserie, alle med store billeder

Leave a Reply

Note: All fields are required to fill in!

DET MED SMÅT

Alle gør det selv guides og DIY's på hjemmesiden, er udarbejdet enten af mig selv, eller andre GDS folk. Der er lagt rigtig mange timer i at udarbejde arbejdstegninger, billeder og tekster,

Jeg håber derfor, at det respekteres, at indhold fra goerdetgodt.dk ikke må videresælges, ej heller bruges som som betalt undervisningsmiddel uden min skriftlige samtykke.

Indhold må frit kopieres til eget brug.
Er du usikker på hvad du må, så skriv til mig på post@goerdetgodt.dk

Hilsen Lars S. Hansen

Videre til værktøjslinje