I dagens kalenderlåge ‘bygger’ vi en rigtig flot og rustik jule-guirlande af havens gren-afklip mm.
Efter en tur i vores lokale byggemarked blev jeg inspireret til at bygge en jule guirlande i små træpinde, ligner faktisk lidt en stribe kanelstænger på snor.
Opskriften er meget simpel, små afklipninger af havens grene, stauder, vidskud og så videre.
En, To, Tre og rigtig mange stumper
Der går mange stykker grenafklip til, så hvis dine naboer har et par frugttræer der skal trimmes, så stil gerne op til en halv times frivilligt arbejde hos dem 😉
Du skal som skrevet bruge en masse stumper gren afklipninger, mine stumper valgte jeg at klippe i 5-6 cm. længde, i drivhuset fandt jeg en rulle bomulds-bindetråd og en grensaks, så er det eller bare med at komme igang.
Så gør vi sådan når vi ….
- Jeg klipper mine snore af i ca. 1 m. længde og binder alle stykkerne sammen til sidst, 1 m. giver ca. 60 cm. guirlande
- Bind først en løs knude og stik en grenstum ind gennem hullet og stram så til
- Lav en knude mere og stik en gren igennem hullet og stram knuden igen
- Husk at knuderne skal ligge på samme side af guirlanden hele tiden
- Knude, træ,stram -sådan bliver du ved til snoren er brugt op
- Når du syntes du har lavet nok guirlander, så er det bare at binde dem sammen og sætte dem op på et godt sted
Jeg har lavet en lille video med fremgangsmåden på ‘Guirlande-produktionen’, se videon her,
[youtube]43meus8xy50[/youtube]
Billeder fra hele processen kan du se her,