Category Posts Navigation

Hjemmelavede Choko-Lakrids mandler

Posted by Lars S. Hansen

Hjemmelavede Choko-Lakrids mandler

Efter flere forsøg, er lidt af en stædig type, så lykkedes det endelig at få sammensat en opskrift til de lækreste Chokolade – lakrids mandler.

Og vi springer lige ud i det og finder følgende frem til fremstillingen af juleguffen, vi skal bruge disse ingredienser,

  1. 100 gr. mandler
  2. Ovn, bageplade og bagepapir
  3. 50 gr. Smelte-chokolade, lys, hvidt eller mørkt
  4. Lakridspulver
  5. Brugt eller nyt glas til opbevaring af de lækre mandler

Først rister mig og Nikoline mandlerne i vores ovn, vi rister dem på 160 grader i ca. 10 minutter, uden varmluft.

Når de er færdige skal de køle af til de er helt kolde, lad dem stå i en halv times tid

Tænd op i brændekomfuret eller tryk på knappen på det ‘digitale’ komfur, placer en gryde med lidt vand i bunden og sæt en lille skål derned.
Læg 2/3 dele af chokoladen i skålen og lad den smelte.

Skal det være ‘perfekt’, så finder du termometeret frem du købte da du lavede vores karameller og varmer chokoladen op til ca. 50 grader.
Sluk så for varmen og lad den køle ned til ca. 30 grader, mens temperaturen falder smelter du den sidste 1/3 del chokolade i skålen.
 – Har du ikke et sukker termometer, så kan du tage det digitale termometer ude ved Weber grillen. 

Når chokoladen er 30 grader, så blander du mandlerne i og rører godt rundt i choko-mandel blandingen

Når du kan se at chokoladen begynder at sidde fast på mandlerne skal de fiskes op af skålen, de ligges forsigtigt over på et stykke bagepapir, ikke noget med at rulle dem rundt, forsigtigt 🙂

Når alle mandlerne er fisket op med en gaffel, så tager du lakridspulveret og ligger det i en lille sigte, som stille og roligt drysses ud over de bløde choko-mandler, de er nu officielt blevet til choko-lakrids mandler.

Lad dem nu tørre…
Mandlerne skal nu ligge til tørre i et stykke tid, lad dem stå på bordet -ikke i køleskabet!
Når de er tørre folder du bagepapiret sammen og hælder det hele i en lille frysepose, ryster det hele sammen så der nu er lakrids over, under og i begge ender af choko-mandlen 😉

De er nu klar til at blive spist, holdbarheden nåede vi ikke at teste da choko-lakrids mandlerne forsvandt ret hurtigt.

Find skal det være
Så jeg lavede nogle fine etiketter til vores glas.
Vi spiser en del oliven her hjemme og glasene  fra dem er gode til hjemmelavet slik, syltetøj og andet.

Etiketterne sætter vi på glasene med mælk, smør bagsiden af etiketten med lidt mælk og sæt den på glasset, når mælken er tør, så er den nærmest limet på, men kommer let af igen i en skål vand.

Jeg har lagt etiketterne op på siden her, og de kan frit hentes ned og skrives ud, benytter du en blækprinter kan det godt være du skal klistre dem fast med en lim-stift i stedet for 😉
Etiketterne er lavet i to størrelser, et til små glas og nogle til lidt større glas. 

Som du nok kan se på PDF filen med etiketterne, så er der tre forskellige af slagsen, de salte mandler og de søde jule-mandler, de kommer på et senere tidspunkt i julekalenderen 🙂

God fornøjelse med ‘bageriet’ i julekøkkenet, husk at tage ungerne med, de elsker at lave deres eget slik.

Hent etiketterne her – Etiketter til Choko-lakrids mandler

Billeder fra processen

2 Comments

Leave a Reply

Note: All fields are required to fill in!

DET MED SMÅT

Alle gør det selv guides og DIY's på hjemmesiden, er udarbejdet enten af mig selv, eller andre GDS folk. Der er lagt rigtig mange timer i at udarbejde arbejdstegninger, billeder og tekster,

Jeg håber derfor, at det respekteres, at indhold fra goerdetgodt.dk ikke må videresælges, ej heller bruges som som betalt undervisningsmiddel uden min skriftlige samtykke.

Indhold må frit kopieres til eget brug.
Er du usikker på hvad du må, så skriv til mig på post@goerdetgodt.dk

Hilsen Lars S. Hansen

Videre til værktøjslinje