Renovering af træterrassen

Renovering af vores haveterasse, slibe, male og hygge

Man kan vælge at have sten i haven, eller træ, eller kombinere begge dele, alle tre måder at lave gang og terrasser på, er fine, men vi syntes nu en gang, at træ terrasser er det hyggeligste, det minder sådan om badeferie 🙂

Så i vores have har vi indtil videre lavet et par terrasser i træ, en til morgen og aften solen, og en til eftermiddagen, en til skygge og en til sol terrasse.

Den lille af træterrasserne trængte i den grad til en renovering, og da den store terrasse pt. er fyldt op med Morfars arvegods fra det gamle hus, nu hvor han er flyttet i lejlighed, så blev jeg nødt til at gøre noget hvis vi ikke skulle sidde rundt om i haven på havemøblerne hele sommeren, og med efterfølgende flytning af møbler ved hver græs slåning!

Forårsrengøring

Jeg plejer hvert år, at rengøre terrasserne med en gang algerens og en gulvskrubbe, den lille terrasse er dog blevet snydt lidt de sidste par år, så da vi nu seriøst havde brug for den, så måtte jeg i gang med at vaske den ned.

Det gik dog hurtigt op for mig, at der skulle mere en sæbe og vand til, der skulle bruges knofedt!

En ven har adgang til en gulvpoler maskine, som kan udstyres med store slibe rondeller, og efter først at have prøvet, at slibe træ terrassen med en excentersliber blev polermaskinen hentet!

En tur i Flügger efter store sliberondeller, som i øvrigt var dobbelt så dyre som de samme på nettet, skyndte jeg mig hjem og gik i gang, første sliberondel på i korn 40, kørte to minutter og gik itu med det samme, 150,- fattigere!
Jeg havde nogle store sliberondeller liggende fra sidst jeg sleb gulv i huset, så jeg lagde lige en korn 80 på, for at prøve med en ‘gratis’ sliberondel igen. To minutter, og en mere i stykker!

Hmmmm!

Så var det lommeregneren blev fundet frem, min terrasse er ca. 350 x 300 cm., og på en kvadratmeter går der 8 brædder, så med dagens priser på trykimprægnerede brædder, så ville en helt ny gulvflade koste mig ca. 1000,-!

Og slibeskiverne fra Flügger – 6 stk., kostede mig 900,-, så ned til Flügger med de resterende 5 stykker, det ville bare blive for dyrt.

Jeg syntes dog at det er syndt bare at skrotte terrassebrædderne fordi de er 6 år gamle, så jeg måtte finde alternative løsning nu.

Vores lokale byggemarked havde ingen billig båndpudser, så jeg købte en gang små sliberondeller på korn 27 / 40 og 80, og spændte dem på min vinkelsliber, og tju hej hvor det gik, to timer senere er der slebet færdigt, og med den rette vinkel på vinkelsliberen mod træet, så er der ikke megen spor at se på brædderne fra sandpapiret. Priser på de små skiber beløb sig til 49,-

Højtryksrenser….
Brug endelig ikke en højtryksrenser, den ødelægger træet, flosser det op, så der kan trænge vand ned i lommerne / cellerne i brædderne, så rådner træet op indefra, så ingen højtryksrens 😉

Så skal der findes en pensel frem….

Når det hele var slebet tilpas ned, så skulle der rengøres, frem med vandslangen og kosten, og få vasket alt støvet væk, og kostet revnerne mellem brædderne rene – og lade det stå en dag og tørre.

Så skal der grundes med grundingsolie, jeg lod mig næsten overbevise af Flügger damen til at bruge vandbaseret maling, men ‘besindende’ mig i sidste øjeblik, og indkøbte oliegrunder, og Pinotex Classic Pine til slutbehandling.

Færdigt arbejde….

Vi har nu igen en fin terrasse, i en flot nøddefarvet glød, Pine, men ville helst have haft Teak farve, men så er det Gori som så igen er 200,- dyrere end Pinotex 😮

Nu behøver vi igen kun at vaske og rengøre terrassen til foråret igen, og muligvis give den lidt træolie, ellers holder den nok 6 år mere.

God fornøjelse med malerarbejdet derhjemme i haven

 

Her kommet lidt billeder fra processen, 

Total
0
Shares
2 comments
  1. Hvor købte du de små sliberondeller på korn 27 / 40 og 80, – jeg kan se på billedet at de er uden huller men har ikke kunnet finde nogle tilsvarende på nettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Article
Hjemmelavet Hyldeblomstsaft

Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Next Article
Bålsted de Luxe - Byg et bålsted til haven i luksus udgave

DIY Bålsted de Luxe

Related Posts