Er der noget vores unger var helt vilde med før, og stadigvæk er, så er det huler af den ene eller anden slags.
Dagens julekalenderlåge gemmer på et hjemmelavet telt af den simple slags, men uden plastiklooket fra Fætter BR’s plastiktelte mf.
Teltet de bygger på http://www.abeautifulmess.com er superfint og hyggeligt, og det kræver ikke meget håndværker-kunnen for at lave teltet, det kan sagtens nåes inden juleaften, og hvad vil være mere hyggeligt end at få en forskudsgave af denne her slags, og så to gode bøger – mine to tøser var frivilligt krøbbet i skjul 🙂
Hvad skal der bruges af ting og sager?
Hjemmesiden som har byggevejledningen og masser af forklarende billeder liggende, finder du her,
http://www.abeautifulmess.com/2012/08/make-your-own-a-frame-tent.html
Vi har dog valgt at ‘oversætte’ målene på materialerne da alle mål er i tommer.
Du skal en tur i tømmerhandelen efter følgende,
- 4 stk. høvlet fyr – 1,9 x 5,0 x 120 cm
- 3 stk. kosteskaft/rundstok 2,8 x 150 cm
- 1 hulbor / spadebor på 2,8 cm, og en skruemaskine
- 1 almindeligt lagen eller dug på 140 x 210
Min erfaring med rundstokke når jeg laver ildgrej til tøsernes hobby/arbejde, er at en trækosteskaft koster mindre end en fin rundstok ude på trælasten, men se hvad din trælast tager for et kosteskaft vs. en rundstok, måske det er andre priser hos dig 🙂
Hvis du syntes ild er spændende, så skal du måske blive børnegøgler 😉 – Se Nikoline ‘hygge’ med sin nye ildstav – Klik her
Mens handymanden i huset borer nogle huller i fyr-bræderne, så kan den sy-kyndige sy nogle løbegange i lagnet til rundstokkene.
Teltet er nemt at tage frem, og lige så nemt at pille ned igen, så der er dømt hygge med et tæppe på gulvet, et par puder og måske en lommelygte, og så teltet, ren råhygge 🙂
God fornøjelse, og rigtig god arbejdslyst
Hej. Hvad har I gjort for at siderne ikke skrider fra hinanden i bunden?
Hej Kirstine, der kan gøres mange ting, men den nemmeste er nok at binde en snor fra side til side, i begge ender. Men eller vil en tilpasset liste nok være det pæneste til teltet 🙂