I julen fik tøserne lov til at låne storebrors Netflix konto på deres Tablets, samtidig med at Nikoline blev storforbruger af Skype.
Det var her jeg fik syn for sagen når ‘eksperterne’ snakkede om ungdommen i dag og deres krumbøjede rygge når de er ‘på deres tablets’
Det måtte der kunne gøres noget ved.
Vores fjernsyn er jo hængt op på væggen, hvorfor ikke deres tablets?
Hvis en tablet skal kunne hænge på vægen, så skal den også nemt kunne tages ned, for det er jo det der er idéen med tablets og Ipod’s, de skal være mobile i hjemmet.
En tur i det gratis tegneprogram SketchUp gav løsningen, og nu skulle der bare findes noget træ frem, noget der ikke er for let i vægt, så noget egetræs-afskæringer blev fundet frem og skåret og høvlet til.
Jeg valgte egetræet på grund af dets vægt, bordmodellen skal kunne modstå vægten som tablet’en har når den står skrå.
Se arbejdstegning som PDF fil her
Hvad skal vi bruge…
Til vægholderen
- 2 stk. a 200 x 35 x 22 mm.
- 2 stk. a 25 x 25 x 22 mm.
- 1 stk. rundstok på 100 mm x Ø8
Til hylden for Ipad & Tablet
- 1 stk. a. 147 x 180 x 22 mm.
- Jeg har limet egestave sammen med skumlim, men en stump køkkenbordplade i eg eller andet ‘tungt’ træ kan også bruge
Jeg havde ikke et helt stykke egetræ, men til gengæld havde jeg en masse afskæringer fra et husbyggeri som kunne skæres til og limes sammen.
Jeg fik skåret stavene til og høvlet det hele ned, stavene limer jeg sammen med skumlim hvorefter jeg presser lim og træ sammen med skruetvinger.
Limen skummer op og tørrer fint ind i løbet af 24 timer, det lim der bliver tilbage kan lige skrabes af med et stemmejern.
Når limen er skrabet af kører jeg mit træ gennem min tykkelseshøvl, har du ikke en høvl kan du nøjes med at bruge en båndpudser eller anden form for slibemaskine, det kan dog tage et godt stykke tid at slibe på egetræ 😉
Hældningen skal være i orden…
Standeren skal jo fungere både som bordstander og skal også kunne hænge på væggen, så vores tablet skal helst ikke støde på noget, og samtidig må den heller ikke vælte på bordet.
Jeg laver en prøve opstilling på værkstedet og finder frem til de grader de to riller skal fræses eller saves i, jeg bestemte mig for 10 grader og en anden på 22,5 grader, en på hver side af pladen, se arbejdstegning for mere info.
Pladen med rillerne skal også kunne skubbes lidt til den ene og den anden side, ikke specielt meget, men nok til at man lige kan indstille vinklen så ens ven kan se med.
Plade og vægholder bliver koblet sammen med en rundstok som skubbes gennem vægbeslaget og ned i pladen, den kan let tages op igen for derefter at kunne trække pladen ud og stille den på bordet med din Tablet / Ipad.
Fin finish…
Efter at have samlet stumper, limet dem sammen, slebet, skåret og samlet de to dele, så fik alt egetræ lige lidt bivoks gnedet ind i træet.
Bivoksen gør at træet får en overflade der ikke er så modtagelig for snavs, og samtidig er beskyttet mod fedtede fingre 😉
Det hele er testet af Nikoline, hendes Tablet er sat i den ene rille, den anden, på højkant og liggende ned og det hele så ud til at virke fint.
Nu skal den bare op at hænge på hendes værelse, men det venter vi lidt med til der er væltet en væg deroppe !
Arbejdstegning til det lille byggeri med vægbeslaget til din Tablet & Ipod kan du hente her – Arbejdstegning
Der er også vanen tro taget en stribe forklarende billeder fra hele forløbet, dem finder du herunder,
Hej Lars
Hvad skal du have for holderen i sort lak.