Når der er et par æggehvider der kører på sidsten, så skal de jo bruges til noget godt, enten Sorbet is, eller som denne gang, marengs.
Nikoline og hendes veninder er vilde med at stå i køkkenet og bage, specielt Camille, men denne gang blev det Roma der hjælper til.
Opskriften på Marengs er nok den nemmeste af alle opskrifter,
Du skal bruge
- 3 bægre pasteuriserede æggehvider (4½ æggehvide)
- 250 gr. sukker
- 1 spiseske citronsaft / eller 2 teskeer eddike
- Bagesprøjte poser, vi bruger engangsudgaven
- Evt. frugtfarve
Eddiken giver glans til de hjemmelavede marengs, men citronen giver lidt smag, vi hælder til smagen mere end glansen, måsken man kan lægge en enkel teske sammen med citronen, så får man måske både glans og smag 🙂
- Start med at tænde ovnen på 100 grader
- Pisk æggehviderne til en luftig masse, skålen skal kunne vendes på hovedet uden at indholdet falder ud!
- Hæld så halvdelen af sukkeret i skålen, og pisk i 5 minutter, og så i med resten af sukkeret og pisk 5 minutter mere.
- Til slut er det i med citron og/eller eddiken, rør forsigtig rundt med en dej skraber, til væsken er fordelt ind i massen
- Til allersluttest ! – i med frugtfarven, del evt. massen i to skåle, så kan du komme forskellig farve i marengsmassen
Vi prøvede med sort og rød farve første gang, det gav ikke helt det resultat vi ønske, så nu bruger vi blå og grøn, det bliver nogle flotte pastelfarvede marengs
Så er det op med marensmassen i bagesprøjteposerne, lav nogen fine ‘pøller’, ikke for store, ej heller for små, for store gør marengsene våde inden i og for små gør dem tørre
Ind i ovnen i en time, på 100 grader, slipper de bagepapiret når der er gået en time, så er de færdige, sidder de stadigvæk fast, så giv dem 10 minutter mere.
Lakridsmarengs
Matilde og Vilma ville lave en variant, så de blandede 2 spiseskeer lakridspulver i blandingen, og ingen farve eller citron, så er der de lækreste lakrids marengs klar efter én time, elsker lakrids slik og kager, og ikke at forglemme – Lakrids Is
God fornøjelse derude i de små køkkener, husk at lade ungerne komme til, de elsker at bage -og lave mad 🙂
Billeder fra hyggetimen i køkkenet