Hjemmelavet citron is
Så kom vi til citronisen, og jeg havde måske nok forventet, at den var mere sur end den rent faktisk var, det er nok den sorbet der smager bedst, indtil videre 🙂
Grund opskriften til sorbet sukkersirup er denne,
- 3 dl. vand
- 2,5 dl. sukker
- Bland sukker og vand, og kog det op, lad det små-koge i 10 minutters tid
- Køl det ned og kom det på en flaske, stil det i køleskabet til det er helt koldt
Du kan godt lave sukker sirup til flere omgange is, på en gang, det kan godt holde sig i køleskabet i et stykke tid.
Til Citron sorbet skal du bruge dette,
- 6 økologiske citroner
- revet skræl af den ene citron
- ½ liter sukker sirup
- 1½ past. æggehvide
- Lidt flormelis, en skefuld
Pres saften ud af citronerne, riv skrællen af den ene citron, hæld det sammen med sukker siruppen
Hæld saften op i ismaskinen og lad den køre i 20 minutter
Pisk æggehviden sammen med flormelissen, når de 20 minutter er gået, mikser du saft og æggehvide sammen, og hælder det op i ismaskinen igen, lad det stå i 20 minutter mere.
Når isen er klar, ser den sådan lidt bobbel agtig ud, hæld den på en bøtte og læg den i fryseren.
Opskriften giver ca. 1 liter is
God fornøjelse, har du en opskrift du vil dele, så skriv til os, tak
-3 Comments-
Den opskrift skal afprøves 🙂
Du skriver 2,5 sukker. Er det kg?
Hej Helle, det er til sirup’en, der skulle stå 2,5 dl. sukker, næsten 50% / 50% sukker og vand
[…] der er et par æggehvider der kører på sidsten, så skal de jo bruges til noget godt, enten Sorbet is, eller som denne gang, […]