Espalier til den vilde busk

diy,espalier, vilde buske

I vores have er der efterhånden en del buske der har bredt sig i omfang mere end det var planen fra start.
Men specielt én busk har overrasket os med den hastighed den er vokset i og den størrelse den har fået på så kort tid.  

En tur i byggemarkedet efter en gang billige brædder
Jeg lavede ingen tegning til denne byggeopgave, det vare bare et spontant job som lige skulle prøves af, billige brædder, en håndfuld skruer og noget tid.

Jeg kørte mig en tur til min yndlingsbutik og fik købt mig en håndfuld billege brædder, den slags der hedder 16 x 100 mm. stakittræ / trykimprægneret brædder.
De koster ikke mange basseører, 3 – 4 kr. pr. løbene meter, og hver meter bliver til to lister efter en tur gennem saven.

Jeg købte mine brædder i længden 210 cm. og delte dem alle i to lige store stykker.

Jeg ville gerne have at min espalier skulle virke som en vifte uden luft mellem brædderne nede i spidsen, så jeg måtte skære halvdelen af dem til så de startede med en spids som gik ud i brættets fulde bredde ca. 40 cm. oppe, se billeder for bedre forståelse.

Jeg havde ingen idé om hvor mange brædder jeg skulle bruge, så jeg skar først en håndfuld, lavede en prøve oplægning på en plade, og skar så nogle flere efter behov.
Da jeg havde lagt alle brædder ud på bordet og de lå i en fin 90 graders vinkel, så var halvdelen af arbejdet færdigt, nu skulle de bare skrues sammen.

Jeg ville gerne have lavet en rund bue i træ som fulgte buen på træet så det ikke bare blev en ‘billig’ løsning med et lige stykke træ henover listerne, men sådan blev blev det ikke og for lethedens skyld blev det en lige liste, så kan jeg altid lave en bue en anden gang…. måske 🙂

1 – 2 – 3 og så er det hele sat sammen og skal så op og hænge, men da Fru Hansen ikke er meget for at skære sine buske ned, så blev espaliet sat op i den anden side så vi kunne se om det var noget vi ville beholde, det ville vi gerne 😉

Så nu skal jeg lige have lavet et stk. mere og Fru Hansen har allerede skåret det meste af busken ned, så nu er der plads til mit byggeprojekt her også.

En portal til den skjulte have
Bag den nye portal er der en lille have, den er dog ikke lige til at se hvis ikke man går gennem vores portal, at lave flere rum i haven er en sjov ting, haven føles dobbelt så stor, så små portaler og andre finurlige ting i haven er sjove og jeg stopper ikke her, kunne godt tænke mig en lille bro mellem nogle af de andre små rum i haven.

Hvad har du af sjove ting i din have?

 

Billeder fra processen,

 

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Article
Hjemmelavede ispinde af den friske frugt

Hjemmelavede ispinde

Next Article

Æblefræser - æblepulp på den lette måde

Related Posts